Aeropak søger erfaren laboratorietekniker, proces-, fødevareteknolog, mejerist, kemiingeniør… eller?

Arbejdsområder

Du får ansvaret for laboratoriet, herunder en deltidsansat laborant, og skal blandt andet varetage følgende opgaver i den daglige proces og kvalitetskontrol:

  • Gennemførsel af audits og opgradering af ISO 22000 (fødevareproduktion) fra version 2005 til version 2018 samt FSSC 5.0 certificering
    • Der tilkøbes ekstern konsulentbistand i nødvendigt omfang både i forhold til gennemførsel og uddannelse
  • Vedligeholdelse og styring af kvalitets- og risikosystemer samt HACCP
  • Løbende kommunikation og samarbejde med vores kunder og disse virksomheders fagfolk
    • Primært fokus på Orkla og Arla, da fødevareproduktion er det mest centrale i denne stilling. Dog også løbende arbejde og kommunikation med kunder indenfor andre segmenter
  • Kontakt med leverandører, kunder og eksterne samarbejdspartnere
  • Udvikling og test af nye aerosolprodukter i samarbejde med kunder

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med ovenstående arbejdsopgaver fra en produktionsvirksomhed, og en uddannelse som laboratorietekniker, proces-, fødevareteknolog, mejerist, kemiingeniør eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund kan variere, vigtigst er at du besidder relevant praktisk erfaring med fødevarecertificering samt opbygning og styring af kvalitets- og risikosystemer samt HACCP. Hvis din praktiske erfaring er begrænset vil vi stadig meget gerne høre fra dig, da vi har mulighed for at trække på eksterne konsulenter, hvis du ellers har de kvalifikationer vi søger.

Som person er du omhyggelig, kvalitetsbevidst, åben og samarbejdsvillig. Og så er det yderst vigtigt, at du arbejder struktureret, formår at holde overblik og ønsker at bruge dine nuværende kompetencer såvel som at tilegne dig endnu flere – der er nemlig masser af udviklingspotentiale. I jobbet vil du løbende spare med vores laborant, key account manager, værkfører, eksterne konsulenter og referere direkte til den administrerende direktør.

Hvem er vi?

Aeropak er karakteriseret ved at være en flad organisation med en uformel omgangstone og en kort reaktionstid. Vi har alle et højt engagement og drive, og vigtigst af alt – vi holder hvad vi lover.

Læs mere om Aeropak som arbejdsplads her:
www.aeropak.dk

Sådan ansøger du

Jobbet er med tiltrædelse hurtigst muligt og selv om vi gerne venter lidt længere på den rigtige kandidat, vi vil gerne have en snak med dig inden 1. oktober 2019. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater, så send os din ansøgning og CV ligeså snart du har mulighed for det. Vi tilbyder en attraktiv løn efter kvalifikationer. På sigt vil der være mulighed for at have hjemmearbejdsdage, hvis dette findes relevant, ligesom det er muligt at besidde stillingen på nedsat tid.

Send os din ansøgning, CV og eventuelt andet materiale på mailadressen hr@aeropak.dk
Og hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, er du mere end velkommen til at skrive eller ringe på følgende: bo@aeropak.dk og +45 22 14 18 19.