Service

Aerolab
Vores Laboratorie

Sikkerhed & Compliance

Fra samtlige ordrer udtager vi prøver til stikprøvekontrol i vores laboratorie på produktionsdagen for at dokumentere funktionalitet, sikkerhed mm. Kontrollerne omfatter samtlige bestanddele i det færdige produkt:

  • Type af dåse
  • Ventil
  • Actuator
  • Etiket
  • Hætte
  • Identitet af koncentrat
  • Drivgas

Endvidere kontrolleres det, om datostemplingen er i overensstemmelse med produktionsdatoen og holdbarhedskravet for produktet. Så kan både du og slutbrugerne være helt sikker på, at produktets kvalitet og sikkerhed er i top.

Vi tester & kontrollerer
dine produkter

Innovation
Vi kan hjælpe med udvikling

En anden væsentlig del af laboratoriets funktion er at være basis for udvikling af nye produkter eller forbedring af eksisterende. Denne udvikling er noget, som vi kan varetage efter instruktioner fra kunden, eller det kan ske i et tæt samarbejde.

Det betyder altså, at vi kan afprøve kundens egne produktblandinger eller udvikle nye blandinger sammen. Efterfølgende kan vi ligeledes teste, hvilken dåse, der passer bedst til det pågældende produkt. Vi kan altså bidrage værdifuldt i en komplet udviklingsproces fra start til slut.

Certificeret partner
Din garanti for kvalitet og sikkerhed

Aeropak er certificeret efter FSSC 22000-standarden, og vi har udelukkende modtaget glade smileys fra fødevarekontrollen, hvilket bekræfter, at vores fødevareproduktion lever op til de højeste standarder.

Vores dedikerede fødevareafdeling, som omfatter to specialiserede produktionslinjer, håndterer påfyldning og pakning under strenge hygiejnekrav, så du trygt kan overlade dine produkter til os.

Kontrolprøver

Trykket i dåsen og crimpningen, som er et mål for om ventilen er sat ordentligt fast på dåsen, er vigtige kontrolparametre. Disse måles både ved stuetemperatur og ved 50° C på samtlige produkter for at sikre, at dåserne kan holde til opvarmning uden at blive utætte.


Desuden vejes alle kontrolprøver og sættes på lager i 2 år, så den pågældende kontrolprøve kan fremskaffes, hvis det senere ønskes. Især ved levnedsmiddelproduktion er der herudover andre kundebestemte kontrolfaktorer, der skal gennemføres, ligesom der er strenge regler for hygiejne og rengøring ved disse produkter.Vi sikrer altid grundig dokumentation i overensstemmelse med ISO FSSC 22000 standardens krav.

Seneste nyheder fra Aeropak